Definition på en kirtel
En kirtel er enhver celle eller ethvert organ, der har sekretion
Definition på et hormon
Hormoner er de endokrine kirtlers sekret
De endokrine kirtler udskiller deres sekret til blodbanen (modsat de eksokrine kirtler, som udskiller deres sekret til kroppens overflader).
Hypofysen kan betragtes som en ’chef-kirtel’. Den er placeret under hjernen i tæt kontakt med hypothalamus. Hypofysen er inddelt i en baglap og en forlap, og arbejder sammen med hypothalamus. Hypothalamus kan frigøre releasing hormoner (RH) og inhibiting hormoner (IH) af specifikke typer, som respons på informationer fra nervesystemet. Disse RH/IH regulerer frigørelsen af specifikke hormoner fra hypofyseforlappen. En del af hormonerne reguleres via positivt eller negativt feedback, og kan derved opretholde en passende koncentration i blodet i forhold til den situation kroppen befinder sig i. Hormoner fra hypofyseforlappen dannes og frigives derfra, hvor hormoner fra hypofysebaglappen blot frigives fra hypofysen. De dannes i specialiserede nerveceller i hypothalamus.
Hormoner i hypofyseforlappen (7 stk)
FSH (Follikel Stimulerende Hormon):
Kvinde: Stimulerer dannelsen af folliklen under menstruationscyklus, og dermed indirekte østrogenproduktion.
Manden: Stimulerer dannelsen af sædkanalerne og har derfor betydning for modningen af sædceller
LH (Luteiniserende Hormon):
Kvinde: Styrer omdannelsen af folliklen til det gule legeme (corpus luteum) og dermed indirekte produktionen af progesteron.
Manden: Styrer dannelsen af sædcellerne og produktionen af testosteron.
TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon):
Styrer frigørelsen af T3 og T4 i gl. thyroidea, øger optagelsen af jod og tyrosin i gl. thyroidea samt stimulerer væksten af gl. thyroidea.
ACTH (AdrenoCortico Trope Hormone):
Regulerer det mellemste og inderste lag af binyrebarken, og kan dermed overordnet regulere mængden af kortisol og kønshormon (frigjort fra binyrebarken).
Somatotropin (væksthormon):
Væksthormon som øger proteindannelse via stimulering af ribosomer og øget optagelse af aminosyrer til cellen, øger opbygning af støtte væv ved at øge calciumoptagelsen i tarmen mens udskillelsen af natrium og kalium sænkes i nyrerne. Øger blodsukkerværdi og øger fedtfrigørelse fra fedtcellerne.
Prolaktin (mælkestimulerende hormon):
Mælkekirtelstimulerende hormon. Under graviditeten stiger mængden af prolaktion, som dog hæmmes direkte af hormoner fra moderkagen. Efter fødslen fjernes de hæmmende hormoner og mælken kan produceres i stor mængde.
MSH (MelanocytStimulerende Hormon):
Stimulerer pigmenteringen af huden.
Hormoner i hypofysebaglappen (2 stk)
ADH (AntiDiuretisk Hormon):
Styrer væskebalance og blodtryk ved at trække vand tilbage i nyrerne og derved gøre urinen mere koncentreret. Desuden kan ADH redulerer på blodtrykket ved at påvirke den glatte muskulatur i arteriolerne.
Oxytocin (ve-stimulerende hormon):
Produceres når fødslen når i gang i positivt feedback-loop. Jo flere veer, jo større oxytocin produktion. Efterfølgende deltager oxytocin i nedløbsrefleksen. Hvor prolaktion sørger for selve mælkeproduktionen i brystet, er det oxytocin som fremkalder kontraktion omkring mælkekirtlerne og derved sørger for at mælken flyder.
Glandula thyroidea – Skjoldbruskkirtlen
Placering: Sommerfugleformet kirtel forrest på halsen under struben og foran luftrøret
Hormon: T3 (Trijodthyronin) og T4 (Thyroxin) (indflydelse på stofskiftet), Kalcitonin (regulering af kalkbalance)
Frigørelse: Follikler i skjoldbruskkirtlen stimuleres af TSH, som
Kalcitonin frigøres fra de parafollikulære celler der ligger spredt imellem folliklerne.
Virkning: Vigtig rolle i forbindelse med kroppens stofskifte. T3 og T4 stimulerer aktiviteten i mitokondrierne og kan derved hæve stofskiftet (og dermed også kropstemperaturen). I forbindelse med temperaturreguleringen indgår T3 og T4 i et samarbejde med hypothalamus og hypofyse ved hjælp af negativt feedback. Arbejder desuden sammen med somatotropin i forbindelse med vækst.
Glandulae parathyroideae – biskjoldbruskkirtlerne
Placering: Bag på skjoldbruskkirtlen
Hormon: Parathormon (regulering af kalkbalance)
Frigørelse: Parathormon frigøres ved for lavt calciumniveau i blodet, kalcitonin ved et for højt niveau.
Virkning:
Parathormon:
Kalcitonin:
D-vitamin bliver aktiveret i lever og nyrer under parathormonets virkning. Aktivt D-vitamin understøtter parathormonets virkning.
Glandulae suprarenales – binyrerne
Placering: Som små hatte ovenpå nyrerne, består af bark (i tre lag) og marv.
Hormon:
Binyrebarken (cortex)
Binyremarven (medulla)
Frigørelse: Binyremarven er neuralt styret via sympatikus. De to inderste lag reguleres via ACTH og det yderste lag reguleres vi renin-angiotensin-aldosteron systemet.
Virkning:
Aldosteron: Regulerer blodtryk via renin-angiotensin-aldosteron systemet
Kortisol: Styrker kroppens modstandskraft i forbindelse med langtidsstress
Testosteron: Supplerer kønsorganernes produktion af kønshormon, vedligeholder de maskuline karaktertræk.
Adrenalin og Noradrenalin: Lignende virkning hos begge hormoner. Øger kroppens modstandskraft under korttidsstress.
De Langerhannske Celleøer
Placering: Spredt i bugspytkirtlens væv som (indeholder alfaceller og betaceller)
Hormon: Insulin produceres i betaceller, Glukagon produceres i alfaceller.
Frigørelse: Insulin frigøres som respons på stigende blodsukker, hvor Glukagon frigøres som respons på faldende blodsukker.
Virkning:
Insulin:
Glukagon:
Blodsukkeret reguleres desuden yderligere af adrenalin, noradrenalin, T3/T4, kortisol og somatotropin.
Kønskirtlerne (Gonaderne)
Gennemgåes detaljeret under kapitlet Kønsorganerne (Kapitel 13, Modul 7).
Pinealkirtlen
Placering: På hjernens underside, bag ved hjernestammen
Hormon: Melatonin
Frigørelse: Som respons på lys/mørke (frigives i mørke)
Virkning: Fortæller kroppen, at nu er det nat.
Nedenstående endokrine kirtler og deres hormoner samt kirtlens placering i kroppen, hvilket hormon der frigives og hvordan det frigives samt især virkningen (virkningsmekanismen) af de enkelte hormoner.
Hypofysehormonerne samt forskel på forlap og baglap i forhold til produktion og frigivelse af hormoner
Skjoldbruskkirtlen (gl. thyroidea)
Biskjoldbruskkirtlerne (gll. parathyroidea)
Binyrerne (gll. suprarenales)
Binyrebark (cortex)
Binyremarv (medulla)
De Langerhannske Celleøer
Kønskirtlerne (Gonaderne)
Pinealkirtlen (Koglekirtlen)