Resume af Kapitel 9

Stofskiftet er det der sørger for at holde kropstemperaturen på 37 grader. Det er altid i gang, og kan variere afhængigt af aktivitetsniveau. Som helhed kaldes stofskiftet også for metabolismen. Opbugning af stof betegnes anabolisme og nedbrydning af stof for katabolisme.

Metabolisme = anabolisme + katabolisme

Denne opbygning og nedbrydning af stof er en løbende proces, som flettes sammen med næringsindtagelsen. Maden vi indtager, indeholder potentiel energi, som omdannes til kemisk energi i stofskiftet. Således har det betydning for stofskiftet hvor meget energi kroppen kan udnytte af de forskellige næringsstoffer (kulhydrater, proteiner og fedt). Ydermere har stofskiftet en reguleringsmekanisme i forhold til hvilke væv der kræver næring. Fx forbrænder nervevæv udelukkende glukose, men kan i fastetilstand omstruktureres til forbrænding af ketonstoffer.

Reguleringen af fødeindtagelse er derfor væsentligt i forhold til stofskiftet. Det er en størrelse der er påvirkelig af mange variable faktorer: Kroppens temperatur, psykisk styring, CCK, Stræk- og kemoreceptorer, hormoner (leptin, ghrelin, insulin, glukagon), langesomme kulhydrater og fedtstoffer i kroppen, stress, glukoses påvirkning af sult- og mæthedscenter i hypothalamus.

Væske i kroppen er fordelt i intracellularvæsken og ekstracellularvæsken (igen opdelt i intercellularvæske og blodplasma). Reguleres via besparelse i salt og vand, ændringer i væskeindtagelse samt ændringer i salt- og væskeudskillelse (via ADH, renin-angiotensin-aldosteron-systemet og hypothalamus).

Fokuspunkter

Forståelse af stofskiftet som del af kroppens næringsomsætning

Komplet forståelse af de energirige nærigsstoffer og deres opbygning

Regulering af fødeindtagelse

Væskebalance – hvordan er væsken fordelt i kroppen og hvordan reguleres den