Æblecidereddike af nedfaldsæbler
Nu har jeg samlet de allersidste æbler op i haven. Jeg har brugt alle dem jeg kan til æblecider, æblemost, tørrede æbler, æblemos og æblekager. Vi har kassevis af æbler i stalden, klar til alle vinterens frugtposer i børnehaven. Sidste år holdt de indtil april, selvom det vist reelt set ikke er gemmeæbler vi har, eller sene æbler for den sags skyld. Jeg ved ikke engang hvilken sort det er, og for så vidt kommer det sig heller ikke så nøje hos os.
Jeg vil gerne have et rigtig sent æbletræ, et gemmeæble, så vi kan trække sæsonen så langt som muligt. Jeg har nogle børn der elsker æbler så højt, at det er svært at følge med. Ligeledes ville et af de allertidligste sorter også gøre sig godt her, for de sorter vi har modner en måneds tid senere end hos de fleste andre. Men, det kommer helt sikkert med tiden. Lige nu er vi godt tilfreds, og jeg synes vi har gjort hvad vi kunne for at udnytte så mange æbler som muligt.
Jeg synes dog alligevel at de sidste æbler der lå på jorden liiiige skulle med ind en tur. Jeg synes nemlig det går lidt hurtigere med at bruge eddike, end sidste år, og jeg blev derfor i tvivl om nu jeg har nok på lager ind til næste år når æblerne modner.
Jeg laver æblecider når jeg kan, og lad os bare sige at jeg endnu ikke er tilfreds med resultatet. Så mere end en gang har det været ret udrikkeligt, men alligevel ikke spildt. Jeg har bare ladet det blive til eddike, og elsker at vi har en ren æblecidereddike, som er 100% økologisk, levende og bæredygtig. Det har ikke krævet andre ressourcer at producere end dem vi brugte på at moste æblerne og så lidt opvask efterfølgende. Nå jeg tænker på at de fleste flasker med levende, økologisk æblecidereddike koster ca. 50-100 kr for ½-1 liter i supermarkedet, så synes jeg egentlig at det er ret fedt at have 20 L på lager, som har krævet et par timers arbejde. Og som ikke har været transporteret nogen steder hen.
Så derfor ville jeg være sikker på at jeg havde eddike nok. Jeg synes nemlig ikke at lagereddike er så hensigtsmæssigt af flere grunde, primært fordi det i min optik går ind under kategorien ’forarbejdede fødevarer’ og desuden ikke indeholder levende eddikesyrebakterier. De er i sig selv nyttige i mange sammenhænge i kroppen og i tarmen, og jeg gør mig umage for at servere levende mad for vores familie. Så dette er et enkelt sted at optimere for mig.
Men tilbage til æblerne. Hvis de får lov at ligge i haven spiser ænderne dem – og det er fedt at supplere deres kost med æbler, uden at jeg skal røre en finger. Men jeg hentede alligevel en stor spand, og her sidst i november, er de nedfaldsæbler der ligger jo både brune, rådne nogle steder og spist af andre steder. Når det er til eddike, så tager jeg ikke et par småskavanker så nøje. Jeg skar alle de tydelige skader, råd, andenæbs-mærker af, og lod resten være.
Efter en tur i foodprocessoren med skrog, stilk og det hele, er æblerne klar. De kom i en stor fødevaregodkendt spand, som jeg faktisk kun bruger til eddike, og dækket med vand.
Nu står de på køkkenbordet og gærer. Jeg rører i spanden 2-3 gange om dagen, og sørger for at få det øverste lag skubbet ned under væsken, så det ikke rådner. Gæringsprocessen starter af sig selv, og det syder og bobler lystigt i spanden. Om 1-2 uger, når gæringen er taget af og er tæt på stoppet, sier jeg æblemassen fra væsken. Æblemassen ryger i komposten, mens væsken får lov at stå i viktualierummet i nogle måneder. Den naturlige proces sørger for at omdanne æblecideren til æblecidereddike, og jeg kan følge processen ved at holde øje med om der dannes en eddikemoder på toppen af væsken. En eddikemoder er en slags slimet klat, som dækker hele overfladen og holder formen når den efter noget tid (eller ved bevægelse af spanden) kan synke til bunds. Hele processen kræver ilt, så jeg sørger for at låget ligger løst på spanden, sådan at der ikke kan komme støv og skidt ned i min eddike, men at der stadig er luft tilgængeligt til eddikesyrebakterierne.
Når jeg er klar til at bruge eddiken, smager jeg som regel på den, for at se om den er sur nok til at sylte med, men ofte lugter jeg faktisk bare til den og vælger at tro at det er gået godt. Det er selvfølgelig langt fra en optimal strategi, men når den har set rigtig ud hele vejen, lugter rigtigt og har passet sig selv i 8-10 måneder, så forventer jeg det ligesom bare. Indtil nu har det virket fint! Men det var sikkert smartere at tage sig tid til at smage eller måske endda flotte sig med en pH-måling. Jeg har strips og måleudstyr liggende, så det er bare fordi det ikke er vigtigt nok for mig. Eddike er bare en råvarer som skal køre, og det gør det faktisk på denne måde, så det er jo egentlig meget godt 🙂
