Fuglegræs

Fuglegræs (Stellaria media) er en lille opportunistisk plante, som vi kan finde stort set hele året, når bare det ikke lige er frostvejr. Det er en af de første planter der dukker frem i det tidlige forår, og hvis sommeren bliver alt for varm, tager den på retræte.

Den lille plante med de små hvis blomster, vokser især i næringsrig jord, hvilket også afspejles, da indholdet af næring er højt i fuglegræs.

Ifølge den amerikanske herbalist Deb Soule, kan hjælpe kroppen med at optage næringsstoffer bedre, og anser den for at være særlig nyttig at tage igennem længere tid hvis man er kronisk træt efter overarbejde, stress, traumer, hvis man lider af anæmi eller er under rekonvalescens.

Fuglegræs er kølig og fugtig, og vi kan derfor især have gavn af den i sommer-salaten på varme dage, ligesom den kan give lindring til varme, tørre tilstande, eksempelvis inflammation.

Fuglegræs indeholder blandt andet mange saponiner. Hos fuglegræs udmunder det i egenskaber som især er antivirale. Der er påvist særlig affinitet overfor HSV-2 og Hepatitis B.

På grund af sine kølende, fugtgivende egenskaber er et omslag på øjnene ved rødme, irritation, tørhed eller bygkorn effektivt. Knus planten let og læg plantematerialet direkte på det lukkede øje. Lad det likke i 10-20 minutter. Kan gentages flere gange og gerne over flere dage for det bedste resultat.

Fuglegræs har også en række andre gavnlige virkninger:

  • Stimulerer blidt lymfeflowet
  • Gavnlig virkning på ondartede cyster, særligt ovariecyster
  • Mange typer af varme og inflammerede sår og skader på huden kan lindres med fuglegræs, gerne sammen med andre urter, fx vejbred
  • Kan lindre insektbid og stik
  • Virker hostelindrende ved at løsne slim i lungerne
  • Gavnlig effekt ved blærebetændelse
  • Hjælper ved vægttab

Fuglegræs er bedst at bruge når den er frisk – og så er det jo godt at vi kan finde den det meste af året. Høst den inden den sætter frø, da den bliver sej på dette tidspunkt. Det er de overjordiske dele af planten der indtages, stængler, blade og blomster.

Den kan bruges rå i salater eller tilsættes opvarmet mad på samme måde som salat.

Fuglegræs kan laves til omslag, når det drejer sig om hudlidelser.

Den kan også anvendes i ekstrakter af alkohol, olie eller eddike.

Fuglegræs har kort holdbarhed i tørret tilstand (få uger).

Fuglegræs anses som værende både mad og medicin, og doserne er derfor relativt høje.

Bemærk: Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets planteliste bør man indtage dele af planten i moderate mængder, grundet begrænset kendskab til de kemiske indholdsstoffer i planten. Indtagelse fx i salat, suppe eller kryddersmør vurderes at være sundhedsmæssigt uproblematisk. Roden bør ikke spises.

Similar Posts

Skriv et svar