Forrige Lektion

Resumé af Kapitel 13

Vores kønsorganer er et organsystem, som individet kan leve uden. Hvis det ikke fungerer, så er vi stadig hele, raske mennesker, og ud over nogle få sygdomme i området, dør vi som regel ikke af problemer der.

Som race og art er vi dog afhængige af systemet, og det er naturligvis et af naturens vigtigste formål at formere sig, og derfor har systemet stor betydning. Når disse systemer går i gang, er der kræfter på spil, som grundlæggende er ret svære at styre og kontrollere, selvom vi typisk gerne vil.

Kønsorganerne fungerer i tæt samspil med hormonsystemet. Overordnet set styres kønshormon-produktionen fra hypofysen hos både mænd og kvinder (FSH og LH). Disse hormoner påvirker kønshormonproduktionen i hhv. testikler og æggestokke.

Kønsorganerne inddeles anatomisk set i ydre og indre kønsorganer. De ydre kønsorganer dækker over alt hvad vi kan se udefra, hvor de indre er den del af organerne der er på indersiden af kroppen og ikke er synlig med det blotte øje.

Manden:

Ydre kønsorganer: Pungen, Penis

Indre kønsorganer: Testiklerne, Bitestiklerne, Sædlederne, Sædblærerl Prostata, Cowpers kirtler

Funktion:

Pungen: Indeholder testiklerne, og regulerer temperaturen i testiklerne ved hjælp af musculus cremaster der hhv. hæver og sænker pungen op i bughulen og har derved stor betydning for optimal sædcelleproduktion.

Penis: Indeholder svulmelegemerne, som gør det muligt for manden at få rejsning og derved indføre penis i skeden. Indeholder også urinrøret.

Testiklerne: Indeholder Leydigs celler der varetager testiklernes endokrine funktion (=produktion af testosteron). Selve væggen i sædkanalerne i testiklerne danner sædceller. Væggen i sædkanalerne indeholder også Sertoli celler som ernærer og støtter sædcelleproduktionen.

Bitestiklerne: Sædcellerne føres fra testikler til bitestikler, hvor de modnes og herved opnår de mobilitet

Sædlederne: Danner forbindelsesled imellem bitestikler og urinrør. Mens sædcellerne bevæger sig igennem sædlederne tilsættes sædvæske fra de accessoriske kirtler (sædblærer, prostata og Cowpers kirtler).

Sædblærer: Tilsætter sekret til sæden, der indeholder næring til sædcellerne (bl.a. frugtsukker og aminosyrer).

Prostata: Prostatasekret udgør 30% af sædens volumen. Det indeholder bl.a. høje koncentrationer af citronsyre og zink samt specielle enzymer som gør sæden tyndtflydende og letter sædcellernes fremtrængen.

Cowpers kirtler: Frigiver stærkt basisk sekret tidligt under den seksuelle ophidselse, og renser derved urinrøret for syrerester fra urinen, som kan slå sædcellerne ihjel.

Kvinden:

Ydre kønsorganer: Venusbjerget, Store skamlæber, Små skamlæber, Klitoris, Skedeåbningen

Indre kønsorganer: Æggestokkene, Æggelederne, Livmoderen, Skeden

Funktion:

Store skamlæber: Analog til mandens pung.

Klitoris: Analog til mandens penis.

Æggestokkene: Indeholder ægcelleanlæg (follikler), og modner æggene cyklisk i den kønsmodne periode. Frigør samtidig østrogener og progesteroner.

Folliklen udvikler sig i løbet af en menstruationscyklus ved at ægcellen tager til i størrelse og det omkringliggende cellelag vokser. Herefter afgrænses det væskefyldte rum af granulosaceller. Når folliklen er moden brister den, og ægget skylles ud (ovulation). Dette styres overordnet set via FSH og LH.

Det gule legeme dannes af den tilbageværende rest af folliklen. Hvis der ikke indtræder graviditet tilbagedannes det gule legeme. Indtræder en graviditet vokser det gule legeme. Det gule legeme er ansvarlig for progesterondannelse, som er væsentligt for vedligeholdelse af graviditeten.

Æggelederne: Ikke direkte forbundet med æggestokkene, men åbner sig i bughulen tæt ved. Beklædt med fimrehår, som kan transportere ægget mod livmoderen. 10-15 cm. lange og udmunder i livmoderen.

Livmoderen: Muskulært (tre tykke lag) hulorgan som inddeles i tre dele, fundus uteri, corpus uteri og cervix uteri. Indeholder endometriet (slimhinden), der er specialiseret i at modtage et befrugtet æg. Danner forbindelse til skeden.

Skeden: Passagevej for barnet under fødslen, menstruationsblodets afløb samt modtager sæden fra penis. Ca 10 cm langt rørformet organ. Indeholder store mængder glykogen, som omdannes til organiske syrer.

Menstruation:

Livmoderslimhinden undergår store forandringer i løbet af en cyklus. Såfremt der ikke indtræder en graviditet udstødes slimhinden i slutningen af en cyklus, og en ny cyklus begynder. Cyklussen inddeles i tre faser:

  1. Proliferationsfasen (vækstfasen), fra menstruationens afslutning til ægløsningen, typisk 8-10 dage.
  2. Sekretionsfasen, fra ægløsningen og frem til menstruaitonens begyndelse, næsten altid 14 dage.
  3. Menstruationsfasen, Livmoderslimhindens yderste lag afstødes, typisk 4-5 dage. Begynder pga. kontraktion af blodkar i slimhinden hvorved ilt- og næringsstoftilførslen nedsættes. Ved samtidig rytmisk kontraktion i den glatte muskulatur i slimhinden afstødes 9/10 af slimhinden. Efter denne begyndelse udspiles blodkarrene og de svækkede kapillærer gennemblødes.

Graviditet:

Hvis et modent æg befrugtes af en sædcelle indtræder en graviditet. Befrugtningen af ægget finder typisk sted i en æggeleder, og ægget bevæger sig nu frem til livmoderslimhinden, hvor det fæstner sig. Det er tilfældigt hvor ægget sætter sig fast, og på dette sted dannes moderkagen ved hjælp af chorion-villi fra trofoblastceller. . Ægget og sædcellen leverer hver især halv kromosombesætning til det nye foster. Når æg og sædcelle smelter sammen dannes en zygote, som straks begynder at dele sig. Zygoten kaldes efter ca. 4 dage for en blastocyst, og danner blandt andet hormonet humant choriongonadotropin (hCG), som er det hormon en graviditetstest i håndkøb måler. Det dannes udelukkende i denne situation, og kan derfor leverer pålidelige resultater af en sådan test. Virkningen af hCG ligner LH’s virkning, men hCG er med til at vedligeholde det gule legeme og dermed progesteronproduktionen. Gradvist overtager moderkagen funktionen fra chorion-villi. Herefter stiger både østrogen og progesteron koncentrationerne, og dette er afgørende for vedligehold af graviditeten. Som følge heraf stoppes follikeludvikling, ægløsning og menstruationscyklus mens graviditeten står på. Efter ca. 8 uger tilbagedannes det gule legeme mens moderkagen overtager arbejdet. Fosteret udvikler sig i livmoderen igennem 9½ måned. Når fødslen går i gang sker et brat fald i østrogen og progesteron produktionen og fødslen initieres af oxytocin, der ved positiv feedback fremkalder kontraktion af livmoderen. Når barn og moderkage er født ophører hæmningen af prolaktin og oxytocin i brystkirtlerne (en hæmning forårsaget af hormoner fra moderkagen), og mælken løber til brystet hvorefter barnet kan ammes.

Fokuspunkter

  • Ydre kønsorganer hos manden
  • Indre kønsorganer hos manden
  • Funktionen af kønsorganernes enkelte dele hos manden
  • Hormonsystemet forbundet med kønsorganerne hos manden
  • Ydre kønsorganer hos kvinden
  • Indre kønsorganer hos kvinden
  • Funktionen af kønsorganernes enkelte dele hos kvinden
  • Hormonsystemet forbundet med kønsorganerne hos kvinden
  • Menstruationscyklus
  • Graviditet